Inden længe fylder både Thomas og jeg år, og de sidste par år har vi kun holdt fødselsdag for familien. Så i år inviterer vi vennerne til fødselsdagsfest i haven – så vi krydser finger for godt vejr 🙂
Jeg synes det er lidt hyggeligt at udtænke sjove og spændende invitationer. Det kan enten være det skrevne der er sjovt og spændende, udformningen af invitationen eller begge dele.
I år faldt valget på at lave invitationen som en QR-kode. Nemt at lave, og jeg ville selv synes det var spændende, at modtage en QR-kode, og finde ud af hvad er gemte sig bag den.
Det er som sagt nemt at lege med QR-koder, jeg har gjort følgende:
- Skrevet invitationen i et skriveprogram, og gemt filen i Dropbox
- Delt dropboxfilen
- Søgt på qr-kode(code) i google søgemaskine og brugte hjemmesiden HER
- Valgt Dropbox som data type
- Kopierede adressen som Dropboxfilen fik da jeg delte den
- Indsat adressen i QR-kode generatoren
- og wups så lavede generatoren en QR-kode, som jeg har downloadet og printet ud på fotopapir.
Du kan også downloade koden og indsætte på Facebook eller din blog, mulighederne er mange.
De fleste QR-kode generatorer giver også mulighed for at lege med farver.
Du kan også lege med funktionen Visual QR-kode, hvilket betyder, at din QR-kode danner et valgtfrit billede.
OBS! Jeg har gjort så du ikke kan scanne denne QR-kode, da jeg ikke ønsker at ligge personlige oplysninger, så som adresse og telefonnummer, her på bloggen.

1 Comment
Susanne Tang
28. juli 2013 at 10:30Virkelig en skøn ide… Så må man da bare håbe, at alle har en smartphone…:-)