Hæklet firkantet kurv…

Som højgravid og hækler får jeg ofte kommentaren “når så får du hæklet en masse til bebsen?!”. Svaret er “næh, det gør jeg ikke, jeg hækler alt muligt andet end til bebs”.

Men nu er dagen kommet, hvor jeg har hæklet den første ting til bebs eller i hvert fald til hans værelse (som i øvrigt overhovedet ikke har forandret sig til et bebseværelse endnu) – en firkantet kurv.

Bunden er har jeg hæklet i fastmasker og siderne i puff stitches. Se min vejledning på puff stitches HER.

Kurven skal bruges til tøjopbevaring. Har planer om, at hækle nogle flere.

Hvis du bliver inspireret og laver din egen udgave, så husk at linke. Giv mig gerne besked om din udgave, så linker jeg tilbage til din udgave.

Har kommet lidt fyld ellers falder den bare sammen 🙂 

Opskrift
Nål #3

Hæklet af bomuldsgarn (grå og blå fra Søsternegrene, orange fra Bilka).

lm      = luftmaske
rk      = række
fm      = fastmaske
omg     = omgange
ps      = puff stitches (kender ikke den korrekte forkortelse)

Kurven måler 20×12,5×14 cm (afhænger naturligvis af hvor stramt/løst du hækler)
  • Slå 44 lm op, vend med 2 lm
  • 1-34 rk      Begynd i 3. maske fra nålen og hækl 1 fm i hver m, vend med 2 lm.
  • Nu skal du gå fra at hækle fm frem og tilbage til, at hækle puff stitches rundt.
  • 1.-10. omg     Begyndt i 1. fm og hækl 1 ps i hver 2. m. Lav en lm mellem ps. Ved ny omg, laves ps i den lm du lavede mellem to ps i tidligere omg. (Se min vejledning på puff stitches HER).
  • 11.-14. omg    Skift evt. farve (se vejledning her). Fortsæt med, at hækl ps i hver 2. m.
  •                Luk af og hæft ender.
God arbejdslyst 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Rebecca
    10. november 2012 at 3:47

    Hej, fin kurv! Hvad er målene?
    Jeg har engang læst, at sukkervand eller gennemsigtig sodavand kan stivne hæklede/strikkede produkter, hvis man “vasker dem” i det i stedet for vand og lader det tørre bagefter.

  • Reply
    Pernille Røn
    9. august 2013 at 11:26

    Hvis jeg nu vil lave den mere kvadratisk, hvor mange maske ville du så slå op?

  • Reply
    Lotte
    2. februar 2016 at 22:55

    Har du fundet en måde hvor den kan holde siderne oppe ? 🙂

    • Reply
      admin
      7. februar 2016 at 18:39

      Hej Lotte
      nej det har jeg ikke, jeg vil gætte på at den skulle være hæklet i noget tykkere garn eller dobbelt tråd.
      /Trine

Skriv et svar til Anonym Cancel Reply