Selvom det har taget mig en god rums tid, at få lavet barnevognskæden færdig, så nåede jeg det, inden vores lille mindstemand kom til verden 🙂
Det er ikke fordi det er specielt svært at lave kæden, det handler vidst mere om, at jeg har haft mange andre projekter igang samtidig 😉

Nu er den færdig, og jeg synes den er blevet rigtig fin. Jeg overvejer dog, at erstatte sytråden med en tynd lædersnor i stedet for. Jeg tænker, at jeg kan få en lædersnor igennem filtkuglerne hvis jeg anskaffer mig en kanyle som lædersnoren kan komme igennem og så bruge kanylen som nål.

Bonus info: jeg fødte en dreng den 14.10.12 (8 dage over tid) med en kampvægt på 4120 g. og 53 cm. lang – total kærlighedsbaby 🙂

Det er kun for billedet skyld, at kæden vender med front udad, ellers vender den ind, så mindste manden ser dyrene… jeg har set mange der vender kæderne udad, og har tit tænkt på for hvis skyld det er kæden er på vognen 😉